Dræning og underlag til nedgravet trampolin

God dræning under en nedgravet trampolin kræver et 10-15 cm gruslag i bunden af hullet, et drænrør med fald mod et afløb og fiberdug over gruset. Uden dræning samler regnvand sig og giver rust, myg og dårligt hop.

Hvorfor dræning er det vigtigste trin i nedgravningen

Et hul i jorden samler vand. Det er simpel fysik. Regnvand løber fra højere terræn mod lavere punkter, og et hul på 70-90 cm dybde er det laveste punkt i din have. Uden dræning ender du med en mudderpøl under trampolinen efter hver regnbyge.

Stående vand under en trampolin giver fire konkrete problemer:

• Rust på rammen. Selv galvaniseret stål tager skade af at stå i vand over længere tid. Galvaniseringen beskytter overfladen, men ved samlinger, boringer og ridser er stålet udsat. Konstant vandkontakt accelererer korrosionen på de punkter.
• Myg og insekter. Stillestående vand er yngleplads for myg. Et hul med vand under en trampolin er den perfekte myggefarm: beskyttet mod vind, delvist skyggefuldt og med stående vand i ugerne efter regn. I en dansk sommer kan det gøre trampolinen ubehagelig at bruge.
• Dårligt hop. Vand under hoppemåtten skaber modstand, når måtten presses ned. Luften under trampolinen skal kunne bevæge sig frit, og en vandflade i bunden af hullet forstyrrer den luftcirkulation. Hoppet føles tungere og mindre responsivt.
• Lugt og skimmel. Fugtigt, mørkt miljø under en trampolin er ideelt for skimmelsvamp og algevækst. Det giver en ubehagelig lugt, der kan mærkes, når man hopper. Og skimmelsporer i luften er ikke sundt at indånde, især for børn.

Dræning er altså ikke valgfrit. Det er en nødvendighed. Og det behøver hverken at være dyrt eller kompliceret. Med de rigtige materialer og en times arbejde kan du installere et drænlag, der holder i trampolinens fulde levetid.

Grundlæggende drænopbygning: gruslag og drænrør

Den mest effektive og mest anvendte dræningsløsning til nedgravede trampoliner består af tre elementer: grus, drænrør og fiberdug. Sammen sikrer de, at regnvand ledes hurtigt og effektivt væk fra hullet.

Element 1: gruslaget

Bunden af hullet dækkes med et lag singels (vaskede småsten, 8-16 mm). Laget skal være 10-15 cm tykt og fordeles jævnt over hele bunden. Gruset har to funktioner: det giver vandet en vej ned til drænrøret, og det forhindrer, at hullets bund bliver mudret.

Brug altid vaskede singels, ikke knust grus eller tilslag. Vaskede singels har jævne, runde overflader, der tillader vand at løbe frit imellem stenene. Knust grus har skarpe kanter, der pakker sig tættere, og det dræner dårligere. Forskellen i drænevne er markant.

Mængden afhænger af hullets størrelse. For en rund trampolin med 430 cm diameter (huldiameter 470 cm) og et gruslag på 12 cm skal du bruge ca. 2,1 kubikmeter grus. Det er en halv bigbag eller to-tre trillebørfulde fra en grusbunke. Singels koster typisk 300-600 kr. per kubikmeter leveret, afhængigt af din bopæl og leverandøren.

Her er de omtrentlige grusmængder for populære modeller:

Element 2: drænrøret

Et drænrør leder vandet fra hullets laveste punkt ud til et sted, hvor det kan forsvinde. Røret lægges i bunden af hullet, ovenpå et tyndt lag grus, og dækkes med resten af gruset. Det skal have et fald på mindst 1-2 cm per meter mod afløbet. Uden fald løber vandet ikke.

Brug PVC-drænrør på 80-110 mm diameter. Røret skal have perforeringer (små huller) på oversiden, så vand kan sive ned i røret fra gruset ovenfra. De fleste byggemarkeder sælger perforerede drænrør i ruller på 25-50 meter. Du skal typisk bruge 5-15 meter, afhængigt af afstanden til afløbet.

Drænrøret forbindes med et solidt PVC-rør (uden perforeringer), der fører vandet fra hullets kant ud til afløbet. Det solide rør forhindrer, at vandet siver ud langs vejen i stedet for at nå hele vejen til afløbet. Overgangen mellem perforeret og solidt rør sker ved hullets kant.

Priseksempel: 10 meter perforeret drænrør koster ca. 100-200 kr. 5 meter solidt PVC-rør koster ca. 50-100 kr. Fittings og samlinger tilføjer ca. 50-100 kr. Samlet drænrørspris: 200-400 kr. Det er en beskeden investering sammenlignet med konsekvenserne af manglende dræning.

Element 3: fiberdug

Fiberdug (også kaldet geotekstil eller ukrudtsdug) lægges oven på gruset, før trampolinen sættes ned. Dugen tjener to formål: den forhindrer jord i at vaske ned i gruset og tilstoppe det, og den hæmmer ukrudtsvækst op igennem gruset.

Uden fiberdug sker der det, at fine jordpartikler langsomt siver ned mellem grusstenene og pakker mellemrummene. Over 2-3 år reduceres drænets kapacitet markant, og efter 5-7 år kan gruset være så tilstoppet, at det nærmest ikke dræner. Fiberdugen forhindrer det helt og forlænger drænets levetid til 15-20 år.

Fiberdug koster ca. 20-50 kr. per kvadratmeter. For en trampolin med 470 cm huldiameter skal du bruge ca. 20 kvm dug, altså 400-1.000 kr. Men de billige ruller i byggemarkedet (ca. 50-100 kr. for 10 kvm) duer fint. Du behøver ikke den dyreste kvalitet.

Hvor skal vandet ledes hen?

Drænrøret samler vandet op. Men det skal jo hen et sted. Og det sted skal vælges med omtanke, ellers flytter du bare problemet fra hullet til et andet sted i haven.

Mulighed 1: faskine

En faskine er en underjordisk beholder, der opsamler regnvand og langsomt siver det ud i den omgivende jord. Det er den mest almindelige løsning for dræn i danske parcelhuse. Faskiner fås som plastkassetter, der graves ned i haven og fyldes med grus omkring sig.

En faskine til trampolindræn behøver ikke være stor. En kassette på 200-300 liter er rigeligt til at håndtere det vand, der samler sig i trampolinhullet. Prisen er ca. 300-600 kr. for kassetten plus grus og gravning. Faskinen skal placeres mindst 2 meter fra bygninger og mindst 1 meter fra skel.

Faskinen er den bedste løsning, hvis du ikke har adgang til en eksisterende regnvandsbrønd eller et naturligt lavpunkt i haven. Den håndterer vandet permanent og kræver ingen vedligeholdelse.

Mulighed 2: eksisterende regnvandsbrønd

Har din grund allerede en regnvandsbrønd (det har de fleste parcelhuse), kan du lede drænrøret direkte dertil. Det er den enkleste løsning, men det kræver, at du kan grave en rende fra trampolinhullet til brønden med tilstrækkeligt fald.

Tjek, at regnvandsbrønden kan håndtere det ekstra vand. En typisk brønd til et parcelhus er dimensioneret til taget og indkørslen, og et trampolinhul tilføjer typisk 1-3 kubikmeter ekstra regnvand per kraftig regnbyge. I de fleste tilfælde er det ikke et problem, men ved skybrudsregn kan brønden løbe over, hvis den allerede er belastet.

Mulighed 3: lavpunkt i haven

Hvis din have har et naturligt lavpunkt, der allerede opsamler regnvand (en sænkning, et vandløb, et regnvandsbed), kan du lede drænrøret dertil. Det er den billigste løsning, fordi du slipper for at grave en faskine.

Men vær opmærksom på, at du ikke leder vand mod naboens grund eller mod bygninger. Og vandet skal have en vej videre fra lavpunktet, ellers skaber du bare en sumpet plet i haven. Et regnvandsbed med planter, der tåler våd jord (pil, iris, sivgræs), er en elegant løsning, der faktisk gør haven smukkere.

Mulighed 4: pumpebrønd

I haver med højt grundvand eller ingen naturligt fald kan en pumpebrønd være nødvendig. Det er en lille brønd (typisk en 60-100 liters plastic-beholder) nedgravet i hullets laveste hjørne med en automatisk dykpumpe. Pumpen aktiveres, når vandstanden når et bestemt niveau, og pumper vandet ud til overfladen eller til en brønd.

Pumpebrønde koster 500-1.500 kr. for pumpe og beholder. De kræver en strømforbindelse i nærheden, og pumpen skal tjekkes en gang om året. Det er den mest vedligeholdelseskrævende løsning, men den er nødvendig i områder med problematisk grundvand. Typisk langs fjorde, i ådale og i lavtliggende kystområder.

Underlag: hvad skal der ligge under trampolinen?

Udover drænlaget skal du overveje, hvad der dækker bunden og siderne af hullet. Det rigtige underlag forhindrer ukrudt, holder jorden på plads og giver et rent, vedligeholdelsesfrit miljø under trampolinen.

Fiberdug + grus (anbefalet)

Den bedste løsning er en kombination af fiberdug og grus. Gruset ligger i bunden som drænlag, og fiberdugen ligger ovenpå. Toppen af fiberdugen er det, trampolinens ben hviler på. Denne opbygning dræner effektivt, forhindrer ukrudt og er nærmest vedligeholdelsesfri.

Nogle vælger at lægge et ekstra lag fiberdug under gruset, altså direkte på hullets lerbund. Det forhindrer, at ler blander sig op i gruset fra neden. Det er en god idé i lerjord, men ikke nødvendig i sandjord, fordi sand ikke klæber til gruset på samme måde.

Betonkant (kun langs hullets øverste rand)

Nogle familier lægger en betonkant langs hullets øverste rand. Det giver en pæn, stabil overgang mellem græsplænen og trampolinen. Betonkanten forhindrer, at græs og jord skrider ned i hullet, og det gør det lettere at slå græs helt op til trampolinen.

En betonkant er ikke det samme som en betonbund. Betonbund i hullet er en dårlig idé (mere om det nedenfor). Men en smal betonring langs den øverste kant, ca. 10-15 cm bred og 10 cm dyb, er en elegant løsning, der forbedrer holdbarheden af installationen markant.

Prisen er ca. 500-1.500 kr. for en betonkant til en 430 cm trampolin, afhængigt af om du støber selv eller bruger færdige kantsten.

Kunstgræs (kosmetisk mulighed)

Kunstgræs kan lægges over fiberdugen som det øverste lag i hullet. Det giver et pænt, grønt udseende i hullet, selv om trampolinen dækker det meste. Kunstgræs er vandgennemtrængeligt og påvirker ikke dræningen, hvis det er lagt korrekt.

Det er dog en ren kosmetisk løsning. Kunstgræs tilføjer ingen funktionel fordel og koster 100-300 kr. per kvadratmeter. For de fleste er det spild af penge, fordi hullet jo er dækket af trampolinen og ikke synligt. Men hvis du vil have det pænt, når trampolinen en dag flyttes, er det en mulighed.

Hvad du ikke skal gøre: typiske fejl i dræning og underlag

Der cirkulerer en del dårlige råd på nettet om dræning under trampoliner. Her er de mest almindelige fejl, og hvorfor du skal undgå dem.

Fejl 1: betonbund i hullet

Lad være. En betonbund forhindrer vand i at sive ned i jorden, og alt regnvand bliver stående på betonoverfladen. Det er det modsatte af dræning. Og beton holder på fugt, der fordamper langsomt og skaber et konstant fugtigt miljø under trampolinen.

Betonbund bruges nogle gange til professionelle trampolinanlæg i sportshaller, men der er kontrollen over vandtilførsel en helt anden. I en have, hvor der regner på trampolinen hele året, er beton en garanti for vandproblemer.

Fejl 2: plast-presenning i bunden

En presenning i bunden af hullet blokerer dræningen fuldstændigt. Nogle tror, at presenningen beskytter mod fugt nedefra, men den forhindrer jo også regnvand i at sive ned. Resultatet er en vandbeholder, ikke et hul med dræn.

Forveksling med fiberdug er hyppig. Fiberdug er vandgennemtrængelig og lader vand passere, mens den holder jord og partikler tilbage. En presenning er vandtæt og lader ingenting igennem. De to materialer ser ens ud, men funktionen er helt modsat. Køb fiberdug specifikt mærket som geotekstil eller drændug.

Fejl 3: intet drænrør, bare grus

Grus alene dræner godt i sandjord, men i lerjord holder gruset bare vandet i stedet for at lede det væk. Vandet siver ned igennem gruset, rammer lerbunden, og stiger igen. Uden et drænrør, der aktivt leder vandet ud af hullet, fungerer gruset bare som en svamp, der holder på vandet.

I sandjord kan grus alene være tilstrækkeligt, fordi sandet under gruset dræner naturligt. Men selv i sandjord anbefaler vi et drænrør som ekstra sikkerhed. Det koster 200-400 kr. ekstra og fjerner enhver risiko for vandsamling.

Fejl 4: for fint grus

Grus under 8 mm (sand, fint grus, strandsten) pakker sig for tæt og dræner dårligt. Vand har brug for mellemrum mellem stenene for at løbe frit, og fine sten har for lidt mellemrum. Brug altid singels på 8-16 mm. Det er den størrelse, der giver den bedste balance mellem drænkapacitet og stabilitet.

Omvendt er grus over 20-25 mm for groft. Store sten efterlader store hulrum, og trampolinens ben kan synke ned imellem dem. 8-16 mm er sweet spot.

Trin-for-trin: installation af dræn og underlag

Her er den komplette proces fra tomt hul til færdigt dræn. Følg trinnene i rækkefølge, og du ender med et drænlag, der holder i trampolinens fulde levetid.

1. Grav hullet 10-15 cm dybere end trampolinens krav. Det ekstra giver plads til drænlaget. Se vores dybdeguide for præcise mål for din model.
2. Form bunden med svagt fald mod hullets ene side. Et fald på 2-3 cm er nok. Det sikrer, at vandet løber mod drænrørets position i stedet for at stå stille.
3. Grav en rende fra hullets lavpunkt ud til dit valgte afløb (faskine, regnvandsbrønd eller lavpunkt). Renden skal have et fald på mindst 1-2 cm per meter. Brug et vaterpas med rettesnor for at kontrollere faldet.
4. Læg eventuelt fiberdug direkte på hullets lerbund (valgfrit, men anbefalet i lerjord). Klip dugen til, så den dækker bund og de nederste 10-15 cm af siderne.
5. Læg et tyndt lag grus (3-5 cm) i bunden.
6. Læg drænrøret (perforeret PVC, 80-110 mm) i hullets laveste punkt, oven på det tynde gruslag. Forbind med solidt PVC-rør ud igennem renden til afløbet. Sørg for, at perforeringerne vender opad, så vand kan sive ned i røret.
7. Fordel resten af gruset (7-10 cm) jævnt over hele bunden, inklusiv over drænrøret. Brug en rive eller en planke til at jævne overfladen.
8. Læg fiberdug over gruset. Klip til med 20-30 cm overlap ved kanterne. Fiberdugen forhindrer, at jord vasker ned i gruset over tid.
9. Test drænet. Hæld 2-3 spande vand i hullet og observer, om vandet siver ned igennem gruset og løber ud af drænrøret ved afløbet. Vandet skal være væk inden for 5-15 minutter. Hvis det står stille, er faldet utilstrækkeligt, eller drænrøret er blokeret.
10. Monter trampolinen. Sænk den ned i hullet og kontroller, at den sidder jævnt. Fyld jord tilbage langs kanterne og pak godt sammen.

Hele dræninstallationen tager 1-3 timer, afhængigt af hullets størrelse og om du graver renden til afløbet med maskine eller hånd. For den komplette nedgravningsproces, se vores trin-for-trin guide til nedgravning.

Hvad koster materialer til dræning og underlag?

Dræning behøver ikke at være dyrt. Her er en realistisk prisoverlag for en typisk installation til en 430 cm trampolin.

For en komplet prisoverlag inklusiv trampolin, maskine og alt gravearbejde, se vores prisside.

Sæsonhensyn: dansk klima og dræning

Danmark har et tempereret kystklima med regn hele året. Det stiller særlige krav til dræning under trampoliner. Her er de sæsonspecifikke udfordringer, du bør kende.

Vinter (december-februar)

Dansk vinter bringer frost, sne og perioder med smeltevand. Frost kan lukke drænrøret, hvis vand fryser inde i røret. Det er sjældent et problem, fordi røret ligger 60-90 cm under jordoverfladen, og frostdybden i Danmark sjældent overstiger 30-50 cm. Men i strenge vintre med langvarig frost kan det ske.

Forebyg ved at sikre, at drænrøret har godt fald, så vand aldrig står stille i røret. Stående vand fryser, løbende vand gør det sjældent. Og sørg for, at drænrørets udløb er frit. En blokeret udgang kan presse vand tilbage i røret, hvor det fryser.

Sne, der lander i trampolinhullet (mellem kantpolstringen og hullets sider), smelter langsomt og belaster drænet med en jævn strøm af smeltevand. Det er normalt og uproblematisk, så længe drænet fungerer. Fjern store mængder sne fra selve hoppemåtten, fordi vægten kan belaste fjedrene unødigt.

Forår (marts-maj)

Foråret er den mest krævende periode for drænet. Snesmeltning, forårsregn og stigende grundvandsspejl rammer samtidig. Det er den periode, hvor et utilstrækkeligt dræn viser sig. Tjek drænet tidligt i marts: kig ned i hullet efter regn, og kontroller at drænrørets udløb er frit.

Foråret er også den bedste tid til at installere en ny nedgravet trampolin. Jorden er let at grave (ikke frosset, ikke for tør), og du har hele sommeren foran dig til at nyde trampolinen. Undgå at grave i februar, hvor jorden stadig kan være frosset 20-30 cm ned.

Sommer (juni-august)

Sommeren er den mindst problematiske periode. Regn fordamper hurtigt, grundvandet er lavt, og drænet belastes minimalt. Men kraftige sommerbyger (typisk i juli-august) kan levere 20-40 mm regn på en time. Det er meget vand på kort tid, og drænet skal kunne håndtere det.

En god tommelfingerregel: hvis vandet er væk fra hullet inden for 1-2 timer efter en kraftig byge, fungerer drænet som det skal. Står det stadig efter 4-5 timer, er drænkapaciteten for lav. Overvej at tilføje et ekstra drænrør eller en faskine.

Efterår (september-november)

Blade. Masser af blade. Efteråret er drænsystemets værste fjende, ikke på grund af regn, men på grund af nedfaldende blade, der tilstopper drænrørets udløb og samler sig i hullet. Blade, der ligger fugtigt under trampolinen, omdannes langsomt til kompost, der tilstopper gruset.

Fjern blade fra hullet mindst en gang om måneden i efteråret. Og kontroller drænrørets udløb for blokering. Et fint net eller gitter over udløbet forhindrer blade i at trænge ind i røret, men nettet skal renses regelmæssigt. Se vores guide til vedligeholdelse af nedgravet trampolin for en komplet sæsonplan.

Jordtyper og deres betydning for dræning

Din jordtype afgør, hvor aggressiv din drænløsning skal være. Lerjord og sandjord opfører sig helt forskelligt, og det kræver forskellige tilgange.

Lerjord: den største udfordring

Ler dræner langsomt. Vand siver igennem ler med en hastighed på 1-10 mm per time, sammenlignet med 100-500 mm per time i sandjord. Det betyder, at regnvand, der rammer bunden af et hul i lerjord, bare bliver liggende. Leren holder på det.

I lerjord er et drænrør absolut nødvendigt. Grus alene er ikke nok, fordi gruset bare samler vand, som leren nedenunder ikke kan absorbere. Drænrøret leder vandet aktivt væk, og det er den eneste måde at holde hullet tørt i lerjord.

Overvej et tykkere gruslag (15 cm i stedet for 10 cm) og et drænrør med større diameter (110 mm i stedet for 80 mm). Det giver ekstra kapacitet til de perioder, hvor regnen er kraftig. Og læg altid fiberdug under gruset i lerjord, fordi lerpartikler er meget fine og siver let op i gruset.

Sandjord: naturlig dræning

Sand dræner hurtigt og naturligt. Vand siver ned igennem sandet, og hullet tørrer op af sig selv. I ren sandjord kan grus alene være tilstrækkeligt som drænlag, fordi vandet bare fortsætter ned igennem sandet under gruset.

Men selv i sandjord anbefaler vi et drænrør som ekstra sikkerhed. Sandjord kan have lerlommer eller vandstandsende lag, der blokerer den naturlige dræning lokalt. Et drænrør sikrer, at vandet altid har en vej ud, uanset hvad der ligger under gruset.

Den største udfordring i sandjord er ikke dræning, men stabilitet. Hullets sider skrider lettere i sand end i ler. Kantforstærkning med brædder eller kantsten er nærmest nødvendig. Læs mere om kantforstærkning i vores guide til nedgravning.

Blandet jord

De fleste danske haver har blandet jord: et lag muld øverst, derefter ler eller sand, og ofte vekslende lag af begge. Hvis du er i tvivl om din jordtype, grav et prøvehul på 40-50 cm dybde og kig. Er jorden klæbrig og tung? Det er ler. Er den løs og kornede? Det er sand. De fleste ender et sted midt imellem.

Ved blandet jord bør du følge anbefalingerne for lerjord. Det er bedre at overdimensionere drænet lidt end at underdimensionere det. En ekstra 50-100 kr. i grus og et par meter ekstra drænrør er billig forsikring mod fremtidige vandproblemer.

Vedligeholdelse af drænet: hvad skal du gøre?

Et korrekt installeret dræn kræver minimal vedligeholdelse. Men "minimal" er ikke det samme som "ingen". Her er den simple vedligeholdelsesrutine, der sikrer, at drænet fungerer i trampolinens fulde levetid.

• Kontroller drænrørets udløb 3-4 gange om året. Fjern blade, jord og andet, der blokerer udgangen. Det er den hyppigste årsag til drænsvigt.
• Kig ned i hullet efter kraftig regn. Hvis der står vand 4-5 timer efter regn, er drænet tilstoppet eller har utilstrækkeligt fald. Reagér hurtigt, før vandskade opstår.
• Fjern blade og organisk materiale fra hullet i efteråret. Nedfaldende blade omdannes til kompost, der tilstopper gruset over tid.
• Spul drænrøret hvert 3-5 år med en haveslange. Sæt slangen ind i rørets udløb og skyl med fuldt tryk i 5-10 minutter. Det fjerner fine partikler, der har samlet sig i røret.
• Tjek for synkning af gruset efter de første 1-2 år. Grus kan sætte sig og synke 1-2 cm. Tilføj lidt ekstra grus, hvis trampolinen begynder at sidde for lavt.

Disse opgaver tager samlet ca. 1-2 timer om året. Det er en beskeden indsats for at beskytte en investering, der typisk er 5.000-15.000 kr. For en komplet vedligeholdelsesplan for hele trampolinen, se vedligeholdelse af nedgravet trampolin.

Højt grundvand: særlige hensyn

I dele af Danmark ligger grundvandet tæt på overfladen. Det gælder især i lavtliggende kystområder, langs fjorde, i ådale og i marskområder. Hvis grundvandet står 50-80 cm under overfladen, kan du ramme det under gravning af trampolinhullet.

Grundvand er et alvorligt problem for nedgravede trampoliner. Det er ikke regnvand, der forsvinder efter et par timer. Grundvand er permanent. Hullet fyldes med vand fra neden, og intet gruslag eller drænrør kan fjerne grundvand. Vandet siver bare ind igen.

Har du højt grundvand, er der to muligheder:

• FlatGround i stedet for InGround. FlatGround kræver kun 25-35 cm dybde, og de fleste grundvandsspejl ligger dybere end det. Det er den enkleste løsning. Se vores InGround vs FlatGround sammenligning.
• Pumpebrønd med dykpumpe. En automatisk pumpe holder vandstanden under kontrol. Pumpen koster 500-1.500 kr., kræver strøm og skal tjekkes årligt. Det er en funktionel løsning, men den kræver vedligeholdelse.

Hvordan finder du ud af, om du har højt grundvand? Det nemmeste er at grave et prøvehul på den ønskede dybde (70-90 cm) og vente 24-48 timer. Hvis der samler sig vand i hullet uden at det har regnet, har du grundvandsproblemer. Gør dette om foråret (marts-april), hvor grundvandet typisk er højest i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål om dræning og underlag

Opsummering: god dræning i fire trin

Dræning er det vigtigste trin i hele nedgravningsprocessen. Spring det aldrig over. Her er det korte svar:

1. Grav 10-15 cm dybere end trampolinen kræver. Det ekstra er til drænlaget.
2. Læg grus (singels, 8-16 mm) i bunden med et drænrør (PVC, 80-110 mm) i det laveste punkt.
3. Led drænrøret til en faskine, regnvandsbrønd eller lavpunkt med mindst 1-2 cm fald per meter.
4. Dæk gruset med fiberdug for at forhindre tilstopning.

Materialer koster 900-2.500 kr. Installation tager 1-3 timer. Og det beskytter din trampolin i 15-20 år. Det er den bedste investering, du kan gøre i forbindelse med nedgravning.

Klar til at komme i gang? Læs vores komplette guide til nedgravning af trampolin for alle trin, fra planlægning til færdigt resultat. Og tjek hvor dybt du skal grave for din specifikke model. Mangler du en trampolin? Se de bedste trampoliner til nedgravning eller start med den populære Berg Favorit InGround.